<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Brønderslev

Indvielse af hjertesti i Dronninglund

Skrevet tirsdag d. 3. maj 2016

Indvielse af den nye hjertesti i Dronninglund
Solen brød frem, da borgmester Mikael Klitgaard lørdag eftermiddag klippede snoren til den nye hjertesti i Dronninglund til stor glæde for de mange fremmødte. Da snoren var klippet begav Mikal Klitgaard og alle de andre fremmødte sig ud på den 3 km lange hjertesti, hvor der i dagens anledning var arrangeret skattejagt. Der var fremmødte i alle aldersgrupper og præmier til både børn og voksne. Desuden blev der serveret frugt og vand.
Hjertestien i Dronninglund er nummer 30 af sin slags i Brønderslev Kommune, og som formanden for Hjerteforeningen Brønderslev Kirsten Bollerup sagde i sin tale: ”Vi er i hjerteforeningen kendt som kommunen med de mange hjertestier”.
Mikael Klitgaard udtrykte også stor glæde over de mange gode stisystemer i Dronninglund. Han opfordrede i sin tale borgerne til at benytte hjertestien til sundhedsfremmende gå- og løbeture.
Den nye hjertesti er en del af Eventyrstien, som på Dronninglund Borgerforenings initiativ blev anlagt sidste år. Birgit Vestergaard fra borgerforeningen håber på, at den nye hjertesti vil være medvirkende til at endnu flere benytter det smukt beliggende stisystem i bøgeskoven i udkanten af byen.
Næstformanden i Hjerteforeningen Brønderslev Kirsten Møller Jensen glædede sig over et vellykket arrangement med røde kinder, smil og gode snakke. Hun opfordrer alle interesserede til at deltage i den gratis gåklub, som starter ved skovkiosken hver onsdag kl. 10. En gåklub, som har til formål at skabe glæde for hjerte, hjerne og sjæl.

image image image image image image image